betterpeople A/S søger Indkøber til INTER SALES A/S

Denne stilling er allerede besat. Klik her for at se vores øvrige jobopslag.

Ønsker du at blive en del af teamet hos en af markedets største aktører inden for consumer electronics? Brænder du for elektronik og har det rette engagement og passion? Så læs videre her!


Som INTER SALES A/S's nye indkøber motiveres du af at være med på de  nyeste trends inden for consumer electronics og af udfordringen ved at få en god handel i hus !

INTER SALES A/S er en af markedets største aktører inden for consumer electronics og importerer og forhandler alt fra tablets, kameraer og alarmsystemer til TV og balancescootere. Firmaet importerer alle produkter fra Østen og sælger både videre gennem et omfattende netværk af 40-50 distributører og under eget brand, Denver. Siden opstarten i år 1990 har firmaet udviklet sig til en international virksomhed med datterselskaber i Tyskland, Hong Kong, Holland og Spanien og har kunder fordelt over 28 forskellige lande.  INTER SALES A/S har p.t. 45 ansatte, heraf ca. 32 på hovedkontoret i Danmark

INTER SALES A/S er inde i en sund, positiv udvikling, og betterpeople A/S søger derfor for INTER SALES A/S en indkøber til en nyoprettet stilling.

Du bliver en del af en international virksomhed og en dynamisk branche

Du får først og fremmest et utroligt spændende job, hvor du får en bred indsigt i  et marked  for consumer electronics og kommer til at være med i forreste række af en dynamisk branche, der udvikler sig hurtigt. Med jobbet får du mulighed for at komme med til interessante messer i Berlin hvert år samt ture til Østen på længere sigt.

Du får en stilling, hvor der er mulighed for både personlig og faglig udvikling. 

Spændende job med indsigt i en spændende branche

Din hverdag bliver varieret og alsidig. Du indgår i et team af dygtige kolleger med alsidige og dybe kompetencer, som er fagligt inspirerende. Du får derigennem en bred indsigt i varer og forhandlinger. Derudover bliver du involveret i hele processen fra indkøb hos producent til varerne lander på eget lager. 

Har du engagementet, så har vi jobbet

Du har muligvis indkøbserfaring fra et tidligere job eller har arbejdet med elektronik i retail-branchen. Vi går ikke op i hvilken uddannelse, du har – til gengæld er det vigtigt, at du har interesse for elektronik og ved, hvordan man driver godt købmandskab. 

Du er desuden teknisk velfunderet og generelt motiveret af at beskæftige dig med elektronik.

Der lægges vægt på følgende:

  • en sund kritisk sans og viden om, hvordan man laver en god handel
  • du er udadvendt, venlig og selvstændig, da du er i kontakt med mange mennesker 
  • dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale. Tysk er en fordel
  • det er en fordel, hvis du har erfaring med CE
  • du behersker en travl hverdag, hvor du har mange projekter i gang sideløbende

INTER SALES A/S er lige flyttet fra deres hovedkontor i Egå, Aarhus til et nybygget domicil beliggende i Søften, 8382 Hinnerup – lige ved E45 Århus Nord.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Maria Faber på tlf. 5382 4466. Du kan også læse mere om INTER SALES A/S  her.  

Søg stillingen

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så ansøg stillingen via linket her på siden hurtigst muligt. Vi tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.  Alle ansøgninger behandles fortroligt og vil ikke blive videregivet til INTER SALES A/S uden din tilladelse.  

Tiltrædelse er snarest muligt, dog ventes der naturligvis gerne på den rette kandidat.

 

 

betterpeople A/S søger Indkøber til INTER SALES A/S

betterpeople A/S søger Indkøber til INTER SALES A/S

Virksomhed
INTER SALES A/S

Sted
Hinnerup

Kategori
Kontor

Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk