Serviceleder med håndværkerbaggrund søges til kunde inden for ejendomsadministration i Aarhus-området

Denne stilling er allerede besat. Klik her for at se vores øvrige jobopslag.

Har du en håndværksmæssig baggrund, og trives du i en alsidig rolle, hvor du er hands-on samtidig med, at du holder overblik og kommunikerer med en masse forskellige mennesker? Vil du være en del af en solid virksomhed i vækst præget af ordentlighed, tillid og en særdeles høj grad af frihed under ansvar? Så har du nu muligheden for at blive serviceleder i ejendomsadministrationsbranchen.

betterpeople søger på vegne af kunde i Aarhus-området en serviceleder.

Der er tale om en virksomhed inden for ejendomsadministration med knap 20 ansatte, der beskæftiger sig med drift, udvikling og optimering af ejendomme.

Drifts-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver af lejemål
I rollen som serviceleder får du en bred vifte af opgaver relateret til drift, reparation og vedligeholdelse af ca. 500 lejemål i Aarhus-området. Virksomheden har to viceværter tilknyttet lejemålene, og det bliver din opgave at sikre og bidrage til, at de opretholder en høj standard i deres arbejde. Som en fast opgave bliver du ansvarlig for processen vedrørende flytteservice, hvor der f.eks. skal planlægges og udføres malerarbejde, udskiftes køkkener, slibes gulve, laves lofter eller lignende i boligerne. Som serviceleder er det din opgave at sørge for, at lejemålene står klar til aftalt tid, koordinere med håndværkere mv. Herudover varetager du diverse ad hoc-opgaver relateret til lejemålene. Der vil løbende opstå et behov for mindre udbedringer af boligerne, og her forventes det, at du selv tager teten, er hands-on og løser opgaverne. Du har jævnligt kontakt til lejerne, og her er det din opgave altid at sikre en god, ordentlig og positiv kommunikation, hvor du samtidig står fast på den gode måde, når det er nødvendigt.

Du refererer til virksomhedens udviklingsdirektør, og i samarbejde med vedkommende, er du bl.a. med til at udvikle porteføljen.

Løsningsorienteret håndværker med gode kommunikative evner
Du har en håndværksmæssig baggrund som f.eks. tømrer, murer, smed eller lignende, og du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring. Din tekniske formåen er ikke til at tage fejl af, og du trives med at være hands-on i løsningen af håndværksmæssige udfordringer. Din tilgang til dit arbejde og dine opgaver er løsnings- og handlingsorienteret, og du går op i kvalitet og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Som person er du særdeles selvkørende, og det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og skabe fremdrift inden for dine ansvarsområder. Du har et godt overblik, arbejder struktureret og er vant til at skulle levere til bestemte deadlines. Dine kommunikative evner er gode, og du forstår vigtigheden af ordentlig og konstruktiv kommunikation. Andre vil beskrive dig som en imødekommende og behagelig person, der har let ved at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker.
Stillingen kræver kørekort til minimum kategori B.

Virksomhed præget af ordentlighed og frihed under ansvar
Du tilbydes et spændende og afvekslende job med en særdeles høj grad af frihed og fleksibilitet. Du bliver ansat i en solid og veldrevet virksomhed i vækst, hvor kulturen er præget af ordentlighed, tillid og frihed under ansvar. Man kerer sig om hinanden i teamet, og der er en uformel og positiv stemning på virksomhedens kontor.

Rekrutteringen varetages af betterpeople
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk eller på mobil 5383 4994. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

(C) betterpeople A/S

Serviceleder med håndværkerbaggrund søges til kunde inden for ejendomsadministration i Aarhus-området

Serviceleder med håndværkerbaggrund søges til kunde inden for ejendomsadministration i Aarhus-området

Virksomhed
Anonym

Sted
Aarhus-området

Kategori
Ejendomsadministration

Claus Bak

Spørgsmål til jobbet?

Claus Bak

+45 5383 4994

cb@betterpeople.dk
Gitte Højlund

Spørgsmål til jobbet?

Gitte Højlund

+45 5382 4466

gh@betterpeople.dk