Barselsvikariat som Assistant Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand, alton&heim

Har du interesse for design og interiør, og er du en dygtig og serviceminded sælger? Så har vi muligvis en stillingen til dig hos alton&heim. Vi søger en person til et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse. Vikariatet er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med opstart i august, dog vil der være mulighed for opstart tidligere, hvis dette ønskes.

alton&heim er et nyere, internationalt møbelbrand med showrooms i København, Aarhus og Oslo. Produkterne er designet af danske designere i skarp, ny, skandinavisk stil. Møblerne produceres i Europa, og der er fokus på miljøvenlig produktion og anvendelse af bæredygtige materialer.

Salgstalent og frontfigur for internationalt brand
Som Assistant Store Manager får du sammen med din Store Manager ansvaret for driften heraf, ligesom du bliver medansvarlig for salget og de opstillede salgsbudgetter. Du bliver en af de daglige frontfigurer, som kunderne møder i showroomet, hvorfor det er vigtigt, at du er en sand ambassadør for brandet, så du kan være med til at give kunderne den bedste løsning og helt rigtige oplevelse. Som Assistant Store Manager er du sammen med teamet med til at sikre en positiv udvikling af showroomet, ligesom du gerne går forrest og skaber engagement. Du tager på den måde aktiv del i at sikre, at showroomet og hele teamet altid fremstår skarpt og professionelt. Du supplerer tilmed din Store Manager med input i forhold til udarbejdelse af vagtplaner, så den rette balance mellem økonomi, kundetilfredshed og trivsel sikres.

Dygtig og serviceminded sælger
Du er en dygtig sælger, som prioriterer at finde de bedste løsninger til kunderne. Du har erfaring inden for salg og butiksdrift, og du er vant til at agere selvstændigt og professionelt. Du brænder for salg, du er konkurrencemenneske, og du motiveres af resultater både på det personlige - og på teamniveau. Som person er du smilende og udadvendt, og det falder dig naturligt at tage teten og skabe motivation blandt dine kollegaer. Du går op i på bedste vis at repræsentere det brand, du er frontfigur for, ligesom du naturligt har ambitioner på din virksomheds vegne. Din imødekommenhed er ikke til at tage fejl af, og du har nemt ved at snakke med mange forskellige mennesker.

Kunne du tænke dig at høre mere?
Synes du stillingen lyder interessant, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så send gerne afsted med det samme. Har du spørgsmål til stillingen i København, er du meget velkommen til at kontakte Store Manager Adam Gammelgaard på asg@altonheim.com (asg@altonheim.com) eller komme forbi showroomet, Kronprinsensgade 7.

Barselsvikariat som Assistant Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand, alton&heim

Barselsvikariat som Assistant Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand, alton&heim

Virksomhed
alton&heim

Sted
København

Kategori
Salg