Ejendomsadministrator søges til Vidar Ejendomme

Som ejendomsadministrator hos Vidar Ejendomme, bliver du en del af et stærkt hold med egen kundeportefølje og stor indflydelse på din hverdag.

betterpeople A/S søger på vegne af Vidar Ejendomme en ejendomsadministrator. 

Vidar Ejendomme ApS er et administrationsselskab, som blev etableret i år 2006 og er beliggende i hjertet af Aarhus. De beskæftiger omkring 20 medarbejdere og har en administrationsportefølje på over 4.000 administrationsenheder og mere end 250.000 m2 bebygget areal, fordelt på ejerforeninger, udlejningsejendomme og ejendomsselskaber.  

Bliv en del af et fagligt stærkt hold 
Som ny ejendomsadministrator hos Vidar Ejendomme bliver du del af et stærkt hold af spillere, og her vil du indgå i et velfungerende team af dygtige og kompetente medarbejdere med rig mulighed for regnskabsmæssig sparring på en arbejdsplads i nyindrettede lokaler. Du vil i denne rolle primært beskæftige dig med en både spændende og udfordrende administrationsportefølje, der rummer alt fra ejerforeninger til erhvervs- og boligejendomme. Gennem den daglige kontakt med kunder, leverandører og samarbejdspartnere får du mulighed for at skabe gode og professionelle relationer.  

Du vil ydermere have kontakten til både lejere og ejere, få del i udarbejdelsen af års- og forbrugsregnskaber samt deltage i kundemøder og generalforsamlinger. 

Vidar Ejendomme opererer med værdier som kvalitet, engagement, trivsel og service. De er på en spændende vækstrejse og har et stort fokus på både onboarding og medarbejderudvikling med månedlige og halvårlige udviklingssamtaler med alle medarbejdere. Medarbejdertrivsel er højt prioriteret hos Vidar Ejendomme, hvor der afholdes mange sociale arrangementer og omgangstonen er uformel og humørfyldt. 

Engageret og fagligt motiveret ejendomsadministrator 
Vi ser gerne at du har opnået viden og erfaring fra en lignende stilling eller har nogle års praktisk erhvervserfaring fra administrations-, regnskabs- eller revisionsbranchen. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og du besidder gode analytiske evner. 

Det er væsentligt, at du som person er udadvendt, har let til smil og sætter en ære i at servicere både kunder og kolleger. Du er en pålidelig person, der motiveres af at have med mennesker at gøre, og så er du vedholdende i din tilgang til arbejdet. Desuden motiveres du af det selvstændige arbejde, hvor du evner og har lyst til at tage fat i nye områder samtidig med, at du arbejder struktureret. Du har flair for samarbejde og kommunikation på tværs af organisationen. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail sfm@betterpeople.dk eller på telefon +45 26 85 17 60. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger kun via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   
 
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S

Ejendomsadministrator søges til Vidar Ejendomme

Ejendomsadministrator søges til Vidar Ejendomme

Virksomhed
Vidar Ejendomme

Sted
Aarhus C

Kategori
Ejendomsadministration

Sine Fæste

Spørgsmål til jobbet?

Sine Fæste

+45 2685 1760

sfm@betterpeople.dk