Senior indkøber søges til INTER SALES/Denver Electronics®

Vi er på jagt efter en erfaren og engageret senior indkøber, der har passion for forbrugerelektronik og gode handler med Østen. Hvis du tiltales af en alsidig og dynamisk hverdag og at blive en del af en solid virksomhed med en stærk markedsplacering, så har vi måske dit drømmejob på hånden!

Siden grundlæggelsen af INTER SALES i år 1990, der startede som en familieejet importør af audio og video, er virksomheden vokset til et internationalt forbrugerelektronikfirma, der producerer en bred vifte af produkter under mærket Denver Electronics® med over 450 egne Denver produkter. Produktgruppen indebærer en lang række af moderne forbrugerelektronik lige fra e-scootere/el-løbehjul til Smart Home komponenter. INTER SALES beskæftiger ca. 65 medarbejdere og leverer imponerende resultater år efter år. Virksomheden har hovedkontor i Søften ved Aarhus og datterselskaber i Tyskland, Holland og Spanien samt et bredt salgs- og distributionsnetværk i hele Europa.

Indkøb og leverandørsamarbejde
I takt med INTER SALES’ fortsatte vækst søger vi nu en senior indkøber mere til indkøbsafdelingen. Vi er på udkig efter en erfaren profil, der er klar til at spille en vigtig rolle i arbejdet med indkøb, sourcing og leverandørsamarbejdet inden for forbrugerelektronik, og som kan være en faglig spydspids, der inspirerer og guider resten af teamet.
Hos INTER SALES vil du opleve, at din hverdag bliver varieret og alsidig, idet du som indkøber er involveret i hele processen fra udvikling af produkt hos producent, til varerne lander på eget lager. Du kommer til at indgå i et godt team med kompetente kollegaer, hvor der er god mulighed for videndeling.
Som senior indkøber kommer du årligt på messe i både Berlin og Hong Kong, hvorfor du skal forvente ca. 25 rejsedage om året.

Selvstændig, udadvendt person med interesse for forbrugerelektronik
Som person er du omhyggelig og struktureret, og du behersker en travl hverdag, hvor der sideløbende er gang i mange projekter. Forbrugerelektronik er noget, der fanger din personlige interesse, og det ligger naturligt til dig at drive godt købmandskab. Du er en udadvendt, imødekommende og selvstændig person, og du er kendt for at være proaktiv og engageret i dit arbejde. Du har god erfaring med at balancere mellem at være ivrig og ydmyg i dine samarbejder med leverandører, og du formår at stå fast, når det kræves.

Erfaren indkøber med resultater
I og med du får ansvar for egne leverandører, er forhandling på internationalt plan en del af din hverdag. Det er essentielt, at du har erfaring med handel i Østen, og at du behersker engelsk på forretningsniveau. Du har omkring 10 års erfaring med indkøb, så du er på mange punkter selvkørende og ved, hvordan man agerer i markedet. Har du erfaring med indkøb af elektronikprodukter til detailhandel, er det en fordel, ligesom erfaring med indkøb og leverandører fra Asien er et stort plus.

Mulighed for at gøre en forskel
Som indkøber hos INTER SALES får du et spændende job, hvor du er med i forreste række af en dynamisk branche med forbrugerelektronik. Der er stor mulighed for, at du kan gøre en forskel, da der er masser af muligheder, der bare venter på at blive udnyttet.
INTER SALES er en virksomhed bygget op omkring en fælles passion og dyb know how inden for forbrugerelektronik kombineret med godt købmandskab, hårdt arbejde og sund fornuft. Siden begyndelsen i 90’erne har INTER SALES skabt stabil vækst, og i dag er INTER SALES en velkonsolideret virksomhed, der er stærkt positioneret i markedet og med fortsat vækst og uanede muligheder.

Rekrutteringen varetages af betterpeople
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, indtil stillingen er besat med den helt rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk eller på mobil 5383 4994 eller Maria Faber på e-mail mf@betterpeople.dk eller på mobil 5382 4466. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger kun via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

(C) betterpeople A/S

Senior indkøber søges til INTER SALES/Denver Electronics®

Senior indkøber søges til INTER SALES/Denver Electronics®

Virksomhed
INTER SALES/Denver Electronics®

Sted
Søften, Aarhus

Kategori
Indkøb

Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk
Claus Bak

Spørgsmål til jobbet?

Claus Bak

+45 5383 4994

cb@betterpeople.dk