Konstruktionsingeniør søges til Brockhuus A/S

Har du et godt overblik, og formår du at se løsninger på tværs af fagligheder? Tiltales du af at kunne bidrage med din viden i en rådgivende virksomhed, og vil du gerne have varierende arbejdsdage med fleksible arbejdstider samt muligheden for at skabe dit eget drømmejob? Så er du muligvis den konstruktionsingeniør, vi søger til Brockhuus A/S.

betterpeople søger på vegne af Brockhuus A/S en konstruktionsingeniør. 
 
Brockhuus A/S er et ingeniørfirma, der yder rådgivning indenfor de gængse ingeniørdiscipliner. De blev etableret i år 1960, og de er en erfaren samarbejdspartner med et velfunderet netværk. På nuværende tidspunkt har Brockhuus A/S 12 medarbejdere i en flad organisation med en god blanding af meget erfarne og relativt nyuddannede ingeniører, CAD-operatører og sekretærer.  
 
Brockhuus A/S er startet på en spændende rejse, hvor vækst spiller en stor rolle. Brockhuus A/S oplever nemlig fyldte ordrebøger, og de har nu en række specifikke rådgivningsopgaver, store som små, hvorfor de har brug for flere faglige kræfter fra en bygnings- eller konstruktionsingeniør, der har lyst til at bidrage med høj faglighed og stærke kompetencer i Brockhuus A/S videre ekspansion. 

Projektering af både større og mindre projekter 
Opgaverne vil være projektering af små og store projekter indenfor nybyggeri og renovering. Du vil være en del af processen fra start til slut og blandt andet deltage i både projektmøder og prisforhandlinger samt varetage opgaver som beregning, tegning og opfølgning. Brockhuus A/S søger en ny kollega, der både kan agere i en udførende og en rådgivende rolle.  
 
Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team, der sætter kunden i centrum. Brockhuus A/S gør meget ud af at forstå den enkelte kundes ønsker og værdier. De lægger vægt på at kende kundens behov og muligheder til bunds, før de påbegynder et projekt.  
 
Erfaren bygnings- eller konstruktionsingeniør
 
Du er uddannet bygnings- eller konstruktionsingeniør med minimum 6-7 års erfaring inden for dit fag, gerne fra en ingeniørvirksomhed. Vi ser gerne, at du har erfaring med Revit, AutoCAD og beregningssystemer. Måske er du allerede KK2/3/4 certificeret, men hvis ikke tilbyder Brockhuus A/S certificering for den rette kandidat. 
 
Som person er du en teamplayer, der formår at se løsninger på tværs af fagligheder, så du sammen med dine kommende kollegaer formår at løfte opgaverne bedst muligt. Derudover forestiller vi os, at du er omstillingsparat og derfor hurtigt formår at sætte dig ind i nye procedurer. Du er imødekommende, ansvarsfuld og samarbejdsorienteret med et godt energiniveau. Du formår at kommunikere klart og tydeligt, og så behersker du dansk i både skrift og tale.  
 
Udviklingsmuligheder og fleksibilitet 
Der er tale om en fuldtidsstilling, og der er mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsdage og en attraktiv lønpakke, der stemmer overens med dine kvalifikationer. Brockhuus A/S tilbyder også kurser, efteruddannelse og videreudvikling alt efter ønsker og behov. Hvis du har lyst, har du mulighed for at medvirke til at skabe dit eget drømmejob hos Brockhuus A/S. 
 
Rekrutteringen varetages af betterpeople  
 
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, indtil stillingen er besat med den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Cecillie Meilby Lyngstrand på e-mail cml@betterpeople.dk eller på mobil 2921 1291. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger kun via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   
 
OBS: vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er derfor ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.  
 
(C) betterpeople A/S 

Konstruktionsingeniør søges til Brockhuus A/S

Konstruktionsingeniør søges til Brockhuus A/S

Virksomhed
Brockhuus A/S

Sted
Albertslund

Kategori
Byggeri

Cecillie Meilby Lyngstrand

Spørgsmål til jobbet?

Cecillie Meilby Lyngstrand

+45 2921 1291

cml@betterpeople.dk