Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand alton&heim

Har du interesse for design og interiør, og er du en dygtig sælger og leder med potentiale til at gå forrest i driften for et internationalt møbelbrand? Så er du måske den Store Manager, vi leder efter til alton&heim.

Salgstalent og frontfigur for internationalt brand
Som Store Manager hos alton&heim får du det overordnede ansvar for driften i showroomet, ligesom du bliver ansvarlig for salget og de opstillede salgsbudgetter. Som daglig frontfigur bliver din primære opgave at være en sand ambassadør for brandet og agere rollemodel for dine medarbejdere, med hvem du sikrer en positiv udvikling af driften. Din mission er derfor også at lede og motivere medarbejderne samt coache dem inden for salg, så deres salgspotentiale løbende udvikles. Du sikrer herigennem, at såvel teamet som showroomet altid fremstår skarpt og professionelt, så kunderne får en god oplevelse. Udover det daglige drift- og salgsarbejde, vil du også have en række administrative opgaver. Her vil du blandt andet få til opgave at udarbejde vagtplaner, der sikrer den rette balance mellem økonomi, kundetilfredshed og trivsel.

Salgsprofil med stort drive
Du er en dygtig sælger, som prioriterer og altid stræber efter at finde de bedste løsninger til kunderne, og så har du erfaring inden for salg og butiksdrift. Det er tilmed en fordel, hvis du har såvel ledelsesmæssig erfaring som direkte erfaring fra branchen, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har masser af drive, elsker at sælge og er en person, som lykkes med at samle teamet om opgaven gennem din synlige ledelse. Du er positiv af natur og står inde for det brand, du repræsenterer, ligesom du naturligt har ambitioner på din virksomheds og medarbejderes vegne. Din selvstændighed er ikke til at tage fejl af, og du er altid imødekommende og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer.

Solid ejerkreds og seriøse ambitioner
Som Store Manager hos alton&heim kommer du med på en spændende vækstrejse. Du bliver ansat i en international møbelkoncern med seriøse ambitioner og en solid ejerkreds bag sig. alton&heim har hovedkontor i Aarhus, og produkterne er designet af danske designere i skarp, ny skandinavisk stil. Møblerne produceres i Europa, og der er fokus på miljøvenlig produktion og anvendelsen af bæredygtige materialer. Der er derved lagt op til en spændende rejse, hvor bæredygtighed, kvalitet, skandinavisk stil og design er i fokus. Lyder det som en rejse helt i din ånd, så er stillingen som Store Manager måske den rette mulighed for dig.

Kunne du tænke dig at høre mere?
Synes du stillingen lyder interessant, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så send gerne afsted med det samme. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte International Retail Manager Stine Halkjær på sth@altonheim.com. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

(C) betterpeople A/S

Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand alton&heim

Store Manager søges til showroom i København for internationalt møbelbrand alton&heim

Virksomhed
alton&heim

Sted
København

Kategori
Salg