Assistant Store Manager søges til showroom i København for nyt, globalt møbelbrand, alton&heim

Har du interesse for design og interiør, og er du en dygtig og serviceminded sælger, som har lyst til at være med fra start i udrulningen af et nyt dansk front-edge møbelbrand? Så har vi måske stillingen til dig hos alton&heim.

Virksomheden er et nyt, internationalt møbelbrand, som på nuværende tidspunkt er i fuld gang med at åbne showrooms i henholdsvis Aarhus og Oslo. Det tredje showroom kommer til at åbne i København. Produkterne er designede af danske designere i skarp, ny, skandinavisk stil. Møblerne produceres i Europa, og der er fokus på miljøvenlig produktion og anvendelsen af bæredygtige materialer.

Frontfigur for nyt brand
Som Assistant Store Manager for det nye showroom får du sammen med din Store Manager ansvaret for driften heraf, ligesom du bliver medansvarlig for salget og de opstillede salgsbudgetter. Du bliver en af de daglige frontfigurer, som kunderne møder i showroomet, hvorfor det er vigtigt, at du er en sand ambassadør for brandet, så du kan være med til at give kunderne den bedste løsning og helt rigtige oplevelse. Som Assistant Store Manager er du sammen med teamet med til at sikre en positiv udvikling af showroomet, ligesom du gerne går forrest og skaber engagement. Du tager på den måde aktiv del i at sikre, at showroomet og hele teamet altid fremstår skarpt og professionelt. Du supplerer tilmed din Store Manager med input i forhold til udarbejdelse af vagtplaner, så den rette balance mellem økonomi, kundetilfredshed og trivsel sikres.

Dygtig og serviceminded sælger
Du er en dygtig sælger, som prioriterer at finde de bedste løsninger til kunderne. Du har eksempelvis erfaring inden for salg og butiksdrift, og du er vant til at agere selvstændigt og professionelt. Som person er du smilende og udadvendt, og det falder dig naturligt at tage teten og skabe motivation blandt dine kollegaer. Du går op i på bedste vis at repræsentere det brand, du er frontfigur for, ligesom du naturligt har ambitioner på din virksomheds vegne. Din imødekommenhed er ikke til at tage fejl af, og du har nemt ved at snakke med mange forskellige mennesker.

Solid ejerkreds og seriøse ambitioner
Du bliver som Assistant Store Manager ansat i en nyopstartet, international møbelkoncern med seriøse ambitioner. Der er tale om en koncern med en solid ejerkreds bag sig. Der er lagt op til en spændende rejse, hvor bæredygtighed, kvalitet og skandinavisk stil og design er i fokus, så hvis det lyder som en rejse helt i din ånd, så er stillingen måske noget for dig.

Kunne du tænke dig at høre mere?
Synes du stillingen lyder interessant, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så send gerne afsted med det samme. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte betterpeoples Team Lead, Gitte Højlund på +45 5382 4466 eller gh@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

(C) betterpeople A/S

 

Assistant Store Manager søges til showroom i København for nyt, globalt møbelbrand, alton&heim

Assistant Store Manager søges til showroom i København for nyt, globalt møbelbrand, alton&heim

Virksomhed
alton&heim

Sted
København

Kategori
Salg

Gitte Højlund

Spørgsmål til jobbet?

Gitte Højlund

+45 5382 4466

gh@betterpeople.dk