Erfaren og serviceminded bogholder søges til virksomhed i Horsens

Er du en dygtig bogholder, som evner at fordybe sig og prioritere sine arbejdsopgaver i et omskifteligt miljø? Er du samtidig udadvendt og trives med at have dialog med husets kunder? Så har vi stillingen til dig.

Alsidig bogholder med team spirit

Du bliver ansat i en virksomhed, som er præget af ordentlighed og korte beslutningsveje, og hvor alle har en vigtig rolle i forhold til at hverdagen opleves som en succes. Du vil komme til at få kontor i Horsens, hvor du bliver en del af et effektivt og ambitiøst team, hvor alle hjælper hinanden. Som bogholder bliver dine primære arbejdsopgaver daglig bogføring, registrering af betalinger og fakturaer samt debitor- og kreditorstyring. Du bliver ansvarlig for månedlige afstemninger, skat- og momsafregning samt diverse rapporteringsopgaver. Du vil i samarbejde med firmaets revisor ligeledes komme til at opstille årsregnskaber. 

Professionel og udadvendt

Du er passioneret omkring dit arbejde og evner at strukturere en travl hverdag.  Du er uddannet inden for økonomi, og dine kvalifikationer har du opnået gennem flere års erfaring fra en lignende stilling. Du har bredt kendskab til økonomisystemet C5, som du er vant til at arbejde i, ligesom du er velbevandret i Microsoft Office pakken, særligt Excel. Det er en fordel, hvis du har erfaring som controller, men det er ikke et krav. Som person er du serviceminded og teamorienteret. Du er en selvstændig person, som både kan fordybe sig i bogholderiet, men samtidig evner at se det fulde forretningsbillede og hjælpe til, hvor det skaber værdi. Du er på den måde god til at træde til, hvor der er behov for kollegialt backup. Du har lyst til at  indgå i dialog med husets glade og forventningsfulde kunder telefonisk såvel som ved fremmøde på kontoret og fra tid til anden ude i "marken".

Virksomhed med stærke relationer og stor medarbejdertillid

Du tilbydes en unik mulighed for en alsidig bogholderstilling, hvor dine rutineopgaver suppleres med en vifte af varierede opgaver relateret til virksomhedens kerneområde. Du vil være i tæt kontakt med firmaets ejere, som udviser stor tillid til dig som medarbejder, hvorfor du vil opleve frihed under de rammer, I sammen sætter. Du vil ligeledes opleve en høj grad af inddragelse i et miljø, hvor der bliver gjort meget for dig som backoffice-medarbejderne både i forhold til arbejdsmiljø og personalegoder. Du bliver ansat i et firma, som har fokus på social ansvarlighed, såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Et sted du som medarbejder kan være stolt af at arbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig
Synes du, at stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og CV via linket her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt  Team Lead Maria Faber på mf@betterpeople.dk eller +45 5382 4466 eller  direktør Kim Bisgaard på e-mail kb@betterpeople.dk eller mobil +45 5050 3339.

Da stillingen ønskes besat snarest muligt, behandler vi ansøgningerne løbende. Dog ventes der gerne på den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.  

(C) betterpeople A/S

Erfaren og serviceminded bogholder søges til virksomhed i Horsens

Erfaren og serviceminded bogholder søges til virksomhed i Horsens

Virksomhed
Anonym

Sted
Horsens

Kategori
Kontor

Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk
Kim Bisgaard

Spørgsmål til jobbet?

Kim Bisgaard

+45 5050 3339

kb@betterpeople.dk