Markedsføringspraktikant forår 2018

betterpeople A/S tilbyder praktikplads til en energisk og nysgerrig studerende, som har stor interesse for at arbejde med online og offline markedsføringsstrategi.

Markedsføring og kommunikation

Som markedsføringspraktikant hos betterpeople vil du få mulighed for at udvikle fængende salgs- og markedsføringsmateriale og for at beskæftige dig med udarbejdelse og implementering af kreativ strategi for vores sociale medie. Herudover vil du få erfaring med kommunikation på diverse platforme og kommer til at stå i spidsen for egne ansvarsområder.

Hos betterpeople vil du blive en del af de mangeartede opgaver, vi løser for vores kunder. Du vil bl.a. tage aktiv del i alle led af vores rekrutteringsprocesser samt kunne få indblik i de organisatoriske udviklingsaktiviteter, vi afholder.

Du får rig mulighed for at være med til at skabe rammerne for dit praktikophold og kaste fokus på noget, som, du og vi mener, skaber værdi.

Som praktikant ved betterpeople vil du indgå i et team af dygtige medarbejdere og praktikanter, hvor sparring og videndeling er en af grundstenene i vores måde at arbejde på. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt, mens det er seriøst, og vi er i vores kultur udviklingssøgende, løsningsorienterede og ambitiøse.

Passioneret og selvstændig markedsføringsstuderende

Som person er du målrettet og lærenem, og du har lyst at udvikle dig gennem udfordrende opgaver og løbende sparring. Du finder det motiverende at give den en skalle og være en del af et team med en travl hverdag. Derudover er du en person, som:

  • har god forståelse for diverse markedsføringsstrategier
  • har interesse i udarbejdelse af oplæg til de sociale medier, herunder Facebook, LinkedIn og Instagram
  • har gode kommunikative evner
  • arbejder selvstændigt og målrettet
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • ønsker sparring og søger hjælp, når det er nødvendigt
  • muligvis har interesse og evner inden for online markedsføring
  • eventuelt har grafiske evner

Praktikperioden er i foråret 2018, og forløbet tilpasses dit studie i nærmere dialog.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG? 

Så upload din ansøgning og dit CV på denne side.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Team Lead Maria Faber på tlf. 5382 4466 eller mail mf@betterpeople.dk

 

(C) betterpeople A/S

Markedsføringspraktikant forår 2018

Markedsføringspraktikant forår 2018

Virksomhed
betterpeople A/S

Sted
Risskov

Kategori
Kontor

Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk