betterpeople A/S søger revisor for Elley Revision ApS

Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed, hvor god kundeservice, skarpe kompetencer og teamånd vægtes højt? Så bliv Elley Revisions nye revisor!

Elley Revision er en virksomhed med masser af muligheder, hvor du har plads til at udvikle dig fagligt og personligt. For dig, der har evnerne og modet til at gribe udfordringen, er der mulighed for medejerskab på sigt.

Alsidig kundekreds og faglig sparring
Elley Revision er en revisionsvirksomhed med ni dedikerede og kompetente medarbejdere. Virksomheden har flere specialistområder og en meget alsidig kundekreds, der blandt andet tæller mindre håndværksmæssige virksomheder samt industri, skoler, fonde, foreninger, rejsemontører og NGO'er. Med kvaliteten i højsæde og fokus på god service og kundetilfredshed følger Elley Revision med udviklingen og de krav for succes, markedet stiller. Elley Revision har kunder i hele landet, og virksomhedens kontor i Østbirk ligger strategisk godt med kun ca. en halv times kørsel til henholdsvis Aarhus, Silkeborg og Vejle.

Godkendt revisor med skarpe kompetencer
Du er en godkendt, statsautoriseret eller registreret revisor med minimum nogle års erfaring fra branchen. Du er fagligt skarp og kan gå forrest i løsningen af opgaver og understøtte dine kolleger. Du har erfaring med at vedligeholde og udvide en portefølje og kan medvirke til styrkelse af selskabets regnskabsmæssige og administrative ekspertise.

Stillingen omfatter ikke kun revision i traditionel forstand, men også en høj grad af kundekontakt. Gennem kontakt med kunder og samarbejdspartnere får du mulighed for at skabe gode, professionelle relationer. faglig sparring med kolleger er tillige en del af hverdagen.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med den type kundeportefølje, virksomheden har - det kan læres - men du brænder for dit fag og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Din styrke er din evne til at arbejde omhyggeligt og til at holde fokus på detaljerne, så kvaliteten af dit arbejde er i top. 

Passioneret med masser af personlighed
Som person er du udadvendt og serviceminded. Du har en god personlighed og trives i tætte relationer - både i forhold til kollegaer og kunder. Du er ikke bange for at tage ansvar og er god til at få afsluttet dine opgaver. 

Som revisor hos Elley Revision bliver du en del af en uformel hverdag i et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden. For den rette kandidat er der store udviklingsmuligheder og karrierepotentiale i stillingen. Måske sidder du i dag i et større revisionshus og har lyst og mod på at komme til et mindre kontor med nye alsidige opgaver og gode muligheder for ledende partnerskab for den rette kandidat.

Med stillingen følger en attraktiv løn, pension, sundhedsordning og nogle fantastiske kolleger, der jævnligt laver sociale arrangementer sammen. Du får en fleksibel hverdag, hvor der er plads til at være menneske og have familie ved siden at jobbet. 

Søg stillingen
Er du interesseret i stillingen, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Stillingen er til besættelse snarest muligt, så ansøgninger vil blive behandlet løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte betterpeoples direktør Claus Bak på tlf.: +45 5383 4994 eller e-mail: cb@betterpeople.dk eller Team Lead Maria Faber på +45 5382 4466 eller mf@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. 

 

(C) betterpeople A/S

betterpeople A/S søger revisor for Elley Revision ApS

betterpeople A/S søger revisor for Elley Revision ApS

Virksomhed
Elley Revision ApS

Sted
Østbirk

Kategori
Økonomi

Claus Bak

Spørgsmål til jobbet?

Claus Bak

+45 5383 4994

cb@betterpeople.dk
Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk