betterpeople A/S søger en Security Business Manager til rådgivning og salg af IT for Ezenta

Vil du være en del af en af de førende virksomheder inden for sikkerhedsløsninger. Ezenta er på en spændende rejse som forretning og kultur! Vil du med?

Ezenta gør en væsentlig forskel – vil du være med?

Den strategiske betydning af IT-sikkerhed i både offentlige og private virksomheder bliver stadig vigtigere, og markedet inden for sikkerhedsløsninger er i hastig vækst. Derfor skal Ezenta have en Security Business Manager på holdet, som formår at positionere IT-sikkerhed på det rette niveau hos kunderne. Din primære opgave som Security Business Manager vil være salg og account management i forhold til kunderne i dit segment, hvor du får ansvaret for at skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer til nye såvel som eksisterende kunder.


En selvstændig sælger og rådgiver

Som Security Business Manager ved Ezenta får du det overordnede ansvar for at gennemføre dine egne salg. Dette indebærer at sikre de gode relationer med beslutningstagere hos kunderne samt identificere og strukturere muligheder for salg af sikkerhedsløsninger inden for IT hos både eksisterende og nye potentielle kunder. Du kommer til afdække kundernes behov og sammen med kunden finde frem til den løsning, der bedst passer til deres specifikke behov. I forlængelse heraf kommer du til at varetage den overordnede ledelse og kvalitetssikring i udarbejdelsen af tilbud, der forretningsmæssigt og teknisk beskriver den løsning, som bedst dækker kundens behov. Du kommer til at samarbejde med marketingsafdelingen, så marketing og salg går hånd i hånd. Du får ligeledes ansvaret for at opdatere og vedligeholde det eksisterende CRM system med kontaktpersoner, salgsmuligheder og forecast. Som Security Business Manager kommer du til at reference til Ezentas salgschef, men det forventes at du driver det centrale kundesegment selvstændigt.

Erfaren og engageret person med forretningsmæssig forståelse

Du har minimum fem års erfaring med salg inden for IT og kan dokumentere gode salgsresultater fra en tilsvarende stilling. Du er i stand til at identificere og afdække forretningsmuligheder og anbefale de løsninger, der bedst imødekommer kundernes forretningsmæssige behov. Du besidder den tekniske og forretningsmæssige forståelse, der kræves for at få løsningerne gennem alle faser af salgsprocessen. Det falder dig desuden naturligt at begå dig på flere forskellige niveauer i en organisation – lige fra teknik til direktion.

Som person er du udadvendt og naturligt tillidsvækkende gennem din adfærd og dine handlinger, og du besidder et højt niveau af personligt drive og gennemslagskraft. Du er engageret, ambitiøs, initiativrig og ansvarsbevidst, og du arbejder selvstændigt, struktureret, disciplineret og resultatorienteret.  Ordentlighed og ærlighed er nogle af dine grundlæggende værdier, og du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner samt behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift såvel som tale.

Hos Ezenta får du mulighed for at arbejde målrettet med salg og forretningsudvikling af IT-sikkerhed i en anerkendt virksomhed, der har nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer som kunder. Det er en attraktiv arbejdsplads, hvor frihed under ansvar er en af virksomhedens kerneværdier.

Der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling både til dagligt på jobbet og gennem ekstern uddannelse. Stillingen tilbyder en attraktiv gagepakke med mulighed for pensions- og forsikringsordning, fri telefon og hjemmearbejdsplads inkl. internet forbindelse mm.

Om Ezenta A/S

Ezenta har gennem 15 år arbejdet med rådgivning og implementering af IT-sikkerhed. Ezenta er i stærk vækst og befinder sig i et marked med mange spændende muligheder, hvor der til stadighed er et stort behov for udvikling. Ezenta servicerer i dag en lang række af Danmarks største og mellemstore virksomheder og organisationer, og det er de har en ambition om, at fortsætte med at skabe en større værdi på et mere strategisk niveau, i takt med at IT-sikkerhed spiller en mere forretningskritisk rolle hos danske virksomheder.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning og CV via linket på denne side. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og vi behandler ansøgningerne løbende. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og med diskretion. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kim Bisgaard på mobil: 50503339 eller kb@betterpeople.dk. 

 

betterpeople A/S søger en Security Business Manager til rådgivning og salg af IT for Ezenta

betterpeople A/S søger en Security Business Manager til rådgivning og salg af IT for Ezenta

Virksomhed
Ezenta a/s

Sted
Herlev

Kategori
IT

Kim Bisgaard

Spørgsmål til jobbet?

Kim Bisgaard

+45 5050 3339

kb@betterpeople.dk
Maria Faber

Spørgsmål til jobbet?

Maria Faber

+45 5382 4466

mf@betterpeople.dk