betterpeople A/S søger Service Delivery Manager til virksomhed i Aalborg eller Kolding

Har du knivskarpe kommunikative egenskaber og flair for IT? Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed med fart på? Så er du måske den Service Delivery Manager, vi leder efter!

Administrativ medarbejder med flair for IT

Som Service Delivery Manager vil du sikre at nye og eksisterende kunder får mest ud af deres teknologi, og du vil derfor være ansvarlig for kvaliteten af leveringen og opfølgende sikring af kundetilfredshed. Du vil fungere som bindeled mellem kunde og tekniker, og derfor har du flair for både IT og kundehåndtering. Du har erfaring med projektledelse, og dine strukturelle og kommunikative egenskaber gør, at du kan håndtere større projekter. Din tid vil blive brugt på kontoret, hvor du bliver ansvarlig for blandt andet organisering af statusmøder og rapportering af eskaleringer hos kunder.

Service Delivery Manager med skarpe kompetencer

Du er en person, som har let ved at samarbejde og kommunikere med mennesker på alle niveauer. Du trives med at have mange bolde i luften, og du mister ikke overblikket. Som person er du   teamorienteret, og du får øget energi, når du når dine mål. Dine kvalifikationer har du  opnået fra lignende stillinger, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med MS Office.

Et socialt arbejdsmiljø med mulighed for udvikling

Hos virksomheden vil du blive en del af et udviklende miljø, hvor fokus er på sammenhold og samarbejde. Du vil også blive udfordret på dine faglige og personlige kompetencer. Virksomheden tilbyder salg af IT-produkter og services til b2b og b2c branchen. I alt er der 130 danske medarbejdere fordelt på fire lokationer i Danmark og over 1000 medarbejdere i hele norden. Virksomhedens fælles ansvar er at yde en god kundeoplevelse og service. Værdierne i virksomheden er en integreret del af hverdagen, og de stræber efter, at bæredygtighed og mangfoldighed udgør en væsentlig del i processerne og virksomheden.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Synes du stillingen lyder interessant, så upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Stillingen er til besættelse snarest muligt, så ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte betterpeoples kommercielle direktør, Ida Storm på +45 9386 5656 eller is@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

(C) betterpeople A/S

 

betterpeople A/S søger Service Delivery Manager til virksomhed i Aalborg eller Kolding

betterpeople A/S søger Service Delivery Manager til virksomhed i Aalborg eller Kolding

Virksomhed
Anonym

Sted
Aalborg eller Kolding

Kategori
Kontor

Ida Storm

Spørgsmål til jobbet?

Ida Storm

+45 9386 5656

is@betterpeople.dk
Gitte Højlund

Spørgsmål til jobbet?

Gitte Højlund

+45 5382 4466

gh@betterpeople.dk