Solution Architect til Kraftvaerk Aarhus

Denne stilling er allerede besat. Klik her for at se vores øvrige jobopslag.

Vil du have en nøglerolle i at løfte kundens forretning ved at udvikle komplekse og skræddersyede webløsninger? Og have en udfordrende hverdag i et stærkt og passioneret udviklingsmiljø?

betterpeople søger Senior Solution Architect for vor kunde Kraftvaerk Aarhus 

Du kommer til at indgå i et udviklingsteam med fast base i Aarhus. Hvert team består af et antal dygtige backendere og kreative frontendere.

Som Solution Architect får du stort teknisk ansvar for kundens løsning. Du vil være inde over hele processen i udviklingen af webløsninger til kunderne, lige fra kravspecifikation og estimering af opgaver til udvikling, teknisk implementering, test, kvalitetssikring og opfølgning. Din rolle vil være at sikre højeste kvalitet i løsningen. 

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed

Kraftvaerk er en førende konsulentvirksomhed inden for softwareudvikling af skræddersyede webløsninger, som har fokus på integrationer og innovative forretningsløsninger, der lever op til kundens specifikke behov. Specialet er især integreret e-handel, portaler og websites, og Kraftvaerk arbejder med kunder inden for forskellige brancher ud fra nøgleordene; service, kvalitet og lønsomhed. 

Skarpe kolleger og et kreativt udviklingsmiljø

Hos Kraftvaerk er det den fælles passion for håndværket, der driver arbejdet, og derfor er sparring en naturlig del af hverdagen. Du får kompetente kollegaer, som arbejder i et værdibaseret arbejdsmiljø med stort fokus på mange sociale aktiviteter og godt sammenhold. Kraftvaerk er en virksomhed, hvor den enkelte medarbejder er i centrum, hvilket afspejles i, at der afsættes tid og ressurcer til den enkelte i form af en personlig udviklingsplan. Der stiles altid efter at opfylde dine ønsker, så du arbejder i de bedste rammer og med de nyeste værktøjer. 

Hvem er du?

Du er en erfaren udvikler med passion for web.

Som person trives du med kundekontakt og den udadvendte rolle. Du har god forretningsforståelse og er fortrolig med både små og store løsninger. Du er desuden grundig og analyserende i din tilgang til udviklingsopgaverne. Du har erfaring med alle faser af arkitektur- og udviklingsarbejdet, og din solide erfaring betyder, at du er selvkørende fra starten, kan tage ansvar samt tilføre ny viden.

Samtidig formår du altid at se løsningerne fra kundens synsvinkel, og du kan håndtere kunderne med en sympatisk og professionel tilgang. Du er uddannet datalog eller har lignende baggrund, og du har 5 års solid erfaring med web- og integrationsløsninger.

Du har indgående erfaring med Sitecore og Umbraco. 

Kraftvaerk tilbyder

En særdeles spændende hverdag med masser af udfordrende projekter og muligheden for at præge stillingen og din egen fremtid. Kraftvaerk har en høj faglig overligger og gør en dyd ud af at udvikle medarbejderne. Du får stor indflydelse på egne opgaver samt faglige udfordringer. Kraftvaerk har desuden et stærkt fællesskab med masser af sociale aktiviteter. Som Solution Architect får du løn efter kvalifikationer samt god pensionsordning. Desuden er der særdeles gode personaleforhold og et unikt socialt sammenhold.  

Din ansøgning

For yderligere information kontakt direktør Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk eller mobil 5383 4994. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion.

Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning og CV via link på denne side.

 (C) betterpeople A/S

Solution Architect til Kraftvaerk Aarhus

Solution Architect til Kraftvaerk Aarhus

Virksomhed
Kraftvaerk A/S

Sted
Aarhus

Kategori
IT

Claus Bak

Spørgsmål til jobbet?

Claus Bak

+45 5383 4994

cb@betterpeople.dk