Vi skal ikke kannibalisere - men finde de nye talenter

Vi skal ikke kannibalisere - men finde de nye talenter

Der er rift om de højt specialiserede folk i it-branchen, og det er netop sådanne kandidater, Qampo i Aarhus har brug for, når den 1½ år gamle virksomhed skal udvide medarbejderstaben.

Vi skal ikke kannibalisere - men finde de nye talenter

Tekst: Helle Veel - Foto: Peter Hove Olesen

"Vi dyrker at spotte nye talenter, som vi selv kan være med til at forme", fortæller Ali Khatam, der er den ene af de tre stiftere i Qampo, og tilføjer:

"Vi er afhængige af skarpe matematiske hoveder og dygtige software udviklere, og dem er der stor mangel på. Sidst vi søgte nye software udviklere, lod vi betterpeople gøre arbejdet for os. Og det gav pote, for det lykkedes dem at finde den rette kandidat til jobbet".

Konsulenthuset betterpeople styrede hele processen – fra det målrettede stillingsopslag til samtalerne og udvælgelsen af kandidaterne.

"Jeg blev løbende holdt opdateret og kunne følge med i processen", siger Ali Khatam.

Det leder Qampo efter

For Qampo er det vigtigt at finde medarbejdere, der har ild i øjnene og værdsætter høj faglighed. Som start up virksomhed giver det også point, når nye medarbejdere er klar til at give den en skalle.

"Som nystartet virksomhed er det vigtigt at brænde for tingene. Arbejdstiderne kan være flydende, selv om 37 timer er udgangspunktet. Vores medarbejdere er ofte individualister, så vores opgave er at få dem til at spille sammen som et hold", fortæller den 41-årige Ali Khatam.

Han oplyser, at Qampo er en atypisk iværksættervirksomhed, fordi de tre stiftere er modne herrer, der alle har familie, hus og børn. For nylig har den succesfulde iværksætter Moonis Kamil købt sig ind i Qampo, og han fungerer i dag som bestyrelsesformand.

"Vores risikoprofil er anderledes end andre iværksættervirksomheders. Det har sine fordele, at vi er modne mennesker, der har prøvet en masse ting og har fødderne solidt plantet på jorden. Men det giver selvfølgelig også nogle begrænsninger", lyder det fra Ali Khatam.

Han er ikke i tvivl om, at betterpeople også skal stå for rekrutteringen af software udviklere og matematiske begavelser, næste gang virksomheden skal ansætte nye specialister.

Læs mere om Qampo


Udpluk fra stillingsopslaget:

”Lige nu har du muligheden for at komme med i Qampo teamet og dermed alle muligheder for at udvikle dig til den bedste på dit fagområde. Du vil blive mødt af professionel sparring i topklasse, unikke tekniske muligheder og masser af ambitioner og ærgerrighed på både dine og teamets vegne”.

Udpluk fra Qampos hjemmeside:

”I QAMPO kombinerer vi nørdeskarpe spidskompetencer inden for Matematisk modellering, Optimering og Machine Learning med en særdeles veludviklet forretningsforståelse. Vi har skabt resultater inden for sundhed, uddannelse, detail, e-handel, vidensservice og produktion. Det har vi især gjort ved at oversætte uoverskuelige data til dømmekraft i form af intelligente handlemuligheder i praksis”.

Følg betterpeople på LinkedIn

Følg os på Facebook