TMI årskonference 2016 - Kim Bisgaard, direktør & erhvervspsykolog hos betterpeople holder oplæg

TMI årskonference 2016 - Kim Bisgaard, direktør & erhvervspsykolog hos betterpeople holder oplæg

Teknologi og digitalisering gør noget ved vores muligheder og udfordringer som leder og virksomhed i forhold til løbende at skabe levedygtige, innovative og stærke forretninger.

Er du parat til fremtiden?

 

Eksisterer dit job & I som virksomhed om ½, 2 eller 4 år?

 

Det eneste vi ved er, at morgendagen bringer forandringer! Vi kan tilføje, at vi også ved, at det på de fleste områder kommer til at ske i et stadigt højere tempo, og at der vil ske disruptions. Hvad sker der, hvis du lukker øjnene for det eller ikke erkender, at det kan være virkeligheden?

 

Teknologi og digitalisering gør noget ved vores muligheder og udfordringer som leder og virksomhed i forhold til løbende at skabe levedygtige, innovative og stærke forretninger.

Hvad bliver din branches svar på Uber eller droner? Det bliver ganske givet noget, som benytter sig af big data, 3D print og virtual reality. Lukker du øjnene og tænker at det nok går over?

Forholder du dig 100% til den fremtid du står overfor samt de potentielle udfordringer og muligheder, så kan forandringerne blive din strategiske fordel og skabe masser af sjov og arbejdsglæde omkring dig.

 

Hvordan forholder du dig til det som leder og menneske?

Først og fremmest må du kende dig selv. Du må se egne styrker og svagheder i øjnene, for at dit virkelighedsbillede står skarpt, og du agerer ud fra sande data. Der er flere menneskelige psykologiske mekanismer, som kan fordreje vores evne til at se realiteterne i øjnene. Har du for eksempel styr på dig selv; tanke-følelse-adfærd?

  • Kend de forandringssignaler, der er vigtige at holde øje med. Din branche har sikkert områder, som ændres løbende, og som er centrale for succes. Kend dem og arbejd fokuseret med dem.
  • Organiser og skab struktur så organisationens strategi hele tiden bakkes op af tilstrækkelig kapacitet og ressourcer.
  • Kom foran forandringernes risici og eksekvér strategien fra førersædet. Vær systematisk og kommunikér. Find digitale løsninger til at sikre fokus og kommunikation.
  • Skab fremtiden - forandringer er dejlige, når man er den der tager initiativet til forandringerne og skaber dem. Vær succesfokuseret så alle ved, hvad der skal til for at skabe resultaterne. Organisationer lærer ikke meget af at få at vide, hvad de ikke skal gøre, og sker det, er bolden ofte væk.

 

Som leder er det dit ansvar at opbygge og kommunikere personlig integritet og åbenhed, så du kan understøtte at alt og alle, som du har ansvar for, erkender, at forandringer er uundgåelige, at du og dit lederteam tager ansvar for at håndtere det og sætte rammer og retning i forhold til hvordan man skaber en succesfuld fremtid.

 

Hvad gør I i din virksomhed? Hvad gør du? Skal Måske er det din virksomhed være den der skaber fremtiden og måske , som kommer med branchens næste ”disruptive action”?

 

Svaret på de ovenstående spørgsmål afhænger naturligvis af, hvordan man som virksomhed og ledelse tænker og agerer. Hvad gør du?