Gitte Lundgaard Carlsen

Gitte Lundgaard Carlsen

Senior HR Business Partner

+45 2214 5747

glc@betterpeople.dk



Gitte har tolvårs erfaring med HR og rekruttering, bl.a. fra Forsvaret, Dansk Flygtningehjælp, Systematic, DR og Tivoli. Senest har hun haft sin egen virksomhed og derigennem fungeret som HR-freelancer. Gitte har haft ansvaret for flere hundrede rekrutteringer og hertil mange HR-udviklingsprocesser. Gitte har en kandidat i pædagogisk psykologi sammen med diverse kurser og dertil en lang række testcertificeringer. 

Gitte er nysgerrig af natur og søger hele tiden at udvide sin horisont og lære mere om HR, ledelse, forretningsudvikling, sundhed og ikke mindst den menneskelige udvikling, idet hun mener, at der altid er rum for læring. Hun er stor tilhænger af, at det organisatoriske og ledelsesmæssige fokus i langt højere grad bør ligge på mennesket og medarbejderen, fremfor elementer som fx vækst og profit, samt at virksomhedens passion skinner igennem for det bidrag, de har til verden, som fx i et why/formål eller vision. Hun henter stor inspiration fra visionære forfattere som Simon Sinek, Brené Brown, Adam Grant m.fl.

For Gitte er det vigtigt at være del af og medudvikle en stærk, tillidsfuld og human organisations- og teamkultur, hvori der er et dynamisk sparrende fællesskab med rum til at afprøve nye ideer og tiltag, lave fejl, prøve igen og tage ved lære.

Som person er Gitte empatisk med en veludviklet selvironi og elsker et godt grin i uhøjtideligt selskab. Hun får god energi af at møde nye mennesker og finder stor glæde i at kunne facilitere til menneskelig udvikling. Til trods for hendes til tider utålmodige og beslutningsparate tilgang har Gitte et roligt og eftertænksomt gemyt og ikke mindst en stor retfærdighedssans.

Privat er Gitte flyttet fra storbyen til landet, da hun i år 2020 flyttede fra København for i stedet at købe hus i Ebeltoft med udsigt til et storslået naturlandskab og havkig. Gitte oplader sin energi ved at tage ud på lange vandreture i naturen og ved at være sammen med sin familie og venner.