0X0

National Key Account Manager, Norge, Dolle Nordic A/S

Dolle Nordic er på en international vækstrejse og søger derfor en knivskarp og forhandlingsvant Key Account Manager, der viser vejen og driver den samlede salgsproces til succes på det norske marked. Motiveres du af at skabe resultater og langvarige relationer, der er til gavn for hele virksomheden? Så er det måske dig, vi leder efter.

betterpeople A/S søger på vegne af Dolle Nordic en National Key Account Manager, Norge. 

Dolle Nordic 
Dolle er, som navnet antyder, et knudepunkt for de nordiske markeder, og er med sine 71 års erfaring, en markant aktør på markedet for lofttrapper og hemsestiger, der har vækstet med 30% om året de seneste år. Den nordiske salgsorganisation, Dolle Nordic, er ansvarlig for salg og markedsføring af hele koncernens produktportefølje. Derudover er Dolles vision at være den mest innovative leverandør i branchen og levere ægte, nordisk kvalitet til hjemmet, der fylder mindre. 

Nøglerolle med overordnet salgsansvar for det norske marked 
I rollen som Key Account Manager kommer du til at spille en nøglerolle i salgsafdelingen, hvor du, med dit eget budget, får det fulde ansvar for at opbygge salg på det norske marked. Dette indebærer blandt andet, at sikre virksomhedens internationale salgsudvikling, hvor du aktivt kommer til at tage del i den daglige forretning og kommer helt tæt på beslutningerne. Din kundeportefølje vil bestå af at deltage i det strategiske salgsarbejde, hvor du får ansvaret for egne kunder og stå for samarbejdet med disse. Derudover vil arbejdsopgaverne være gennemgang og videreformidling af kundekrav, identificere og analysere nye mulige kunder samt opbygge relationer til disse, gennem besøg i kædebutikker rundt omkring i Norge. Du vil også stå for kontraktforhandling ved nye kunder og større ordrer. Desuden får du ansvaret for den daglige planlægning, opfølgning og prioritering af salgsaktiviteter. Som Key Account Manager referer du direkte til Dolle Nordic’s Managing Director, og du kommer til at arbejde ud fra kontoret i Brabrand, Aarhus.  

Erfaren salgsprofil med solide forhandlingsevner  
Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund inden for salg og forhandling fra lignende stillinger, og har flere års erfaring med salgsledelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er et krav, at du behersker engelsk i skrift og tale samt kan begå dig på de skandinaviske sprog.  

Som person er du ambitiøs, proaktiv og en, der naturligt går forrest. Din styrke er klart din evne til at tænke kommercielt, se mulighederne og eksekvere på disse. Du er drevet af vejen til målet, hvor du arbejder strategisk, resultatorienteret og med øje for kundeudvikling. Det er vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner, da du arbejder tæt med resten af salgsafdelingen. Da en stor del af dit job er at forhandle kontrakter, er det en forudsætning, at du har øje for detaljen og er vedholdende. Som Key Account Manager kommer du til at opbygge relationer til kæder i Norge, og derfor er det vigtigt, at du som person er udadvendt og har erfaring med opsøgende salg.  

Åben og engageret arbejdsplads med stærkt sammenhold og højt til loftet  
Som Key Account Manager kommer du til at indgå i et uformelt og engageret miljø med glade kollegaer. Du bliver en del af et velfungerende team med vindermentalitet og en dagligdag præget af gejst, vilje og højt til loftet. Du tilbydes et spændende og udfordrende job med plads til nytænkning, hvor du får mulighed for at præge stillingen. Dolle Nordic er præget af en god kultur med sociale arrangementer, hvor der blandt andet spilles padel flere gange om ugen.  

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Maibritt Overgaard Jensen på e-mail moj@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S 

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Benedicte Bjørn Ek

Benedicte Bjørn Ek

HR- & Kundekonsulent
Maibritt Overgaard Jensen

Maibritt Overgaard Jensen

HR- og rekrutteringskonsulent

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Aktuelle stillinger

Se vores aktuelle stillinger her. Vi har aktuelle stillinger indenfor forskellige brancher og på flere organisatoriske niveauer.

Rul til toppen