Anonym Virk 2

Salgschef

Vil du tage ansvaret for at opbygge, lede og udvikle salgsteamet i en hurtigvoksende virksomhed? Kan du skabe vækst gennem salgsledelse, optimere nuværende salgsindsatser og sikre virksomhedens internationale salgsudvikling mod nye markeder? Så er du måske den nye salgschef som vi leder efter til vores kunde i Aarhus.

betterpeople A/S søger på vegne af anonym iværksættervirksomhed en salgschef.

Tætknyttet, passioneret og ambitiøs etableret virksomhed med vind i sejlene

Vores kunde er en mindre, men etableret produktionsvirksomhed fra Aarhus, der allerede har hundredtusindvis af tilfredse kunder i Norden og Europa. Særlig siden 2019 har virksomheden oplevet stor vækst og ikke mindst fordoblet omsætningen. Nu er målet igen at fordoble omsætningen i løbet af tre år. Derfor søger virksomheden nu en erfaren salgschef, der kan hjælpe dem med at nå dette og fremtidige mål.

Vil du være med til at drive udviklingen af nye markeder?

Du kommer til at få ansvaret for salget af kundens brands på internationalt plan, som overdrages fra den nuværende salgs- og marketingchef og du bliver en tæt sparringspartner for den øverste ledelse i den forbindelse.

Dine daglige arbejdsopgaver indebærer håndtering af nuværende importører og udenlandske salgsagenter i Europa og eksisterende forhandlere i Norden og Europa, samt etablering af nye importører, agenter og forhandlere i Norden og Europa.

Da det interne salgsteam først skal opbygges, vil du i starten arbejde med salg på strategisk og operationelt niveau. I takt med, at du opbygger salgsteamet, vil dit fokus overgå mere til salgsledelse og markedsudvikling.

Erfaren salgsleder med interesse for branding

Som person er du selvstændig og du har et ønske om, at blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor beslutningerne træffes i fællesskab. Du besidder en stærk kommerciel forståelse, er ambitiøs og motiveres af at være en del af en virksomhed, der har store drømme - både på dine og virksomhedens vegne.

Du er resultat- og handlingsorienteret og du gør det, der skal til, for at nå i mål. Du behersker salgsarbejdet, er strategisk tænkende og trives med opgaver på alle niveauer, herunder har du også gerne en interesse for produktion. Du arbejder struktureret og målrettet og kan uden problemer begå dig på engelsk og tysk. Derudover vil det være en fordel, hvis du førhen har arbejdet med stærke brands, da kunden vægter sit brand højt.

Vi forestiller os, at du har en længerevarende kommerciel uddannelse som Cand. Merc. eller lignende. Derudover har du flere års erfaring med salgsledelse og internationalt salg gennem agenter, forhandlere og distributører, hvor din erhvervserfaring er mere væsentlig end din uddannelsesmæssige baggrund.

Unik mulighed i dansk vækstvirksomhed med attraktive karrieremuligheder
Som salgschef bliver du en del af en dynamisk, passioneret og vækstorienteret virksomhed, hvor du får mulighed for at påvirke den fremtidige vækst og udvikling af virksomheden. På baggrund af din nøglerolle, kommer du til at sidde tæt på forretningen og beslutningsprocesserne. Du vil opleve at du har gode muligheder for at udfolde og videreudvikle dine talenter og evner.

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Rebecca Hansen på e-mail rh@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

(C) betterpeople A/S

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Claus Bak

Claus Bak

CEO & Partner

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Vil du vide mere?

Tag endelig kontakt til os hvis du har spørgsmål
Tag endelig kontakt til os hvis du har spørgsmål
Rul til toppen