MFT Favicon 1

Senior Risk Management Lead, MFT Energy

Skal du med på MFT Energy´s unikke vækstrejse ved at stå i spidsen for et team, der sikrer konstant og kompetent risikoovervågning og styring globalt?

betterpeople A/S søger på vegne af MFT Energy A/S en Senior Risk Management Lead

Ansvar og opgave
Du får ansvaret for at ud- og opbygge et internt ”second to none” Risk Management Team med det formål at fremdyrke og sikre solid, ansvarlig risikostyring samtidig med, at du tager del i daglige risk management cases i samarbejde med risk teamet og den øvrige organisation.

Du står i spidsen for kontinuerlig udvikling, implementering og vedligeholdelse af risk management processer, som du implementerer i organisationen, bl.a. med udgangspunkt i markedets bedste mandatfordelings struktur.

Vi er på udkig efter en person, der har solid erfaring med risikostyring på lignende niveau, som er i stand til at vedligeholde og udvikle datastruktur og risikoniveau samtidig med, at du opbygger gode og stærke relationer til stakeholders internt i organisationen.

Jobbet indebærer blandt andet identificering, overvågning og analyse af risici i daglige cases med vægt på validering, fremlæggelse og rapportering til ledelsen/bestyrelsen.

Du har stærke faglige og personlige kompetencer
Fagligt har du erfaring med risikostyringsarbejde og stærke analytiske evner, herunder interesse for at arbejde med og analysere store datamængder.

Du besidder en god forretningsforståelse, har gode samarbejds- og kommunikationsevner, både i skrift og tale, og så har du evnen til at rapportere i et klart og tydeligt sprog, herunder gerne erfaring med rapportering på bestyrelsesniveau.

Uddannelsesmæssigt kan du have en kandidatgrad indenfor matematik, jura eller økonomi, men dette er ikke et krav, da det vigtigste er, at du har bevist dit værd i en lignende position.

Personligt har du et godt overblik og evner at sætte dig ind i komplicerede og nye problemstillinger, samt har lyst til at lære forretningen at kende hele vejen rundt. Dette er et must, da du bliver ”nøgleperson” både i op-og nedadgående reference i forhold til risk management processer.

Du har gennemslagskraft, er vedholden og har dedikation samt lysten til at fordybe dig, og så evner du at konkretisere udfaldet af dit analysearbejde.

Endeligt besidder du evnen til at ”tænke ud af boksen”, når det er nødvendigt.

Du tilbydes
Du bliver en del af en ambitiøs vækstvirksomhed i en unik kultur (grit, hunger, unity) med professionelle og passionerede kolleger i et fleksibelt, moderne og dynamisk arbejdsmiljø med enestående muligheder for faglig og personlig udvikling. Derudover tilbydes du attraktive ansættelsesforhold med mulighed for warrants på sigt.

Om MFT Energy og kulturen
MFT Energy er en transparent og flad organisation med iværksætterpassion. Missionen er at gøre iværksættere i stand til at blive ”de bedste”, og dette gøres gennem en fair organisationsstruktur med de rigtige personer og de rigtige værdier.

Den unikke partnermodel inkluderer 98 professionelle medarbejdere, der trader 24/7 i 27 lande.

I 2020 lancerede MFT Energy en tre-års vækststrategi, hvor der primært i år 1 blev fokuseret på at bygge et stærkt fundament, efterfulgt af acceleration og ekspansion af forretningen globalt. Det forventes, at der bliver gennemført en IPO i 2023.

Rekrutteringen varetages af betterpeople  
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger kun via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

(C) betterpeople A/S

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Claus Bak

Claus Bak

CEO & Partner

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Vil du vide mere?

Tag endelig kontakt til os hvis du har spørgsmål
Tag endelig kontakt til os hvis du har spørgsmål
Rul til toppen