Kvik

Franchisetager, Kvik Horsens

Bliv selvstændig med succes i ryggen. Som franchisetager hos Kvik i Horsens overtager du en veldrevet butik og bliver en del af et stærkt, internationalt brand med dansk design i centrum. Du får friheden ved at være selvstændig, kombineret med sikkerheden i et gennemprøvet koncept, effektive systemer og en solid organisation, der står bag dig hele vejen.

betterpeople A/S søger på vegne af Kvik A/S en franchisetager 

Kvik A/S 

Kvik er en international franchisekæde med over 180 butikker i 13 lande og tilbyder i dag løsninger inden for køkken, bad, garderobe samt møbler til dining og living. Hovedkontor, produktion og lager ligger i Vildbjerg, mens et administrativt kontor ligger i Aarhus-området. 

Siden 2005 har Kvik været en del af den svenske Ballingslöv-koncern, der også ejer JKE Design og Multiform. Kvik bygger på fire kerneværdier: innovation, enkelhed, gennemsigtighed og æstetik, og bæredygtighed er siden blevet en naturlig del af fundamentet. Kvik arbejder ud fra en stærk franchise-model, hvor du som franchisetager, får adgang til et komplet support-økosystem, samtidig med at du selv står i spidsen for din butik. 

En ny mulighed i Horsens

I Horsens får du chancen for at overtage en veldrevet butik med et erfarent team i et område med stort kundepotentiale og mange muligheder. Kvik tilbyder en attraktiv overgangsordning samt omfattende support inden for marketing, økonomistyring, uddannelse og ledelsessparring. Det giver dig et solidt udgangspunkt for at videreudvikle butikken, udnytte vækstpotentialet og opbygge et stærkt B2B-netværk. 

En unik mulighed for at skabe vækst 

Som ansvarlig for butikken i Horsens bliver du både leder og drivkraft med ansvar for daglig drift, kundeoplevelser, salg, markedsføring, logistik, personale og økonomi. Du sikrer, at butikken drives effektivt, serviceniveauet er højt, og at udstillingerne lever op til Kviks visuelle standarder og mastershowroom-koncept. 

Du følger kunderne fra idé til færdigt produkt og bygger langvarige relationer, der skaber glade kunder og mersalg. Rollen giver adgang til Kviks systemer og administrative værktøjer. Du får grundig oplæring, løbende sparring og ledelsessupport, samtidig med at du selv driver butikken og sætter dit præg på succes. 

Dit drive gør forskellen 

Vi søger en franchisetager med minimum fem års ledelseserfaring og en stærk motivation for at eje og udvikle sin egen forretning. Det er et krav, at du har en sund økonomi og kan stille med en egenkapital. Det er vigtigt, at du bor maksimalt 30 minutter fra Horsens for at være tæt på den daglige drift. 

Du skal være købmand med et stærkt salgsgen, detaljefokus og praktisk tilgang. Erfaring som håndværker, butiksleder eller tidligere selvstændig er en fordel, men ikke et krav. 

Som person er du pragmatisk, tillidsvækkende og vellidt blandt medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Du har gåpåmod, engagement og tager naturligt ejerskab for resultater. Du motiveres af frihed, ansvar og økonomisk gevinst og drives af ambitionen om at få “ fod under eget bord” og gøre en forskel i lokalområdet. 

Et selvstændigt liv med stærk support i ryggen

Kvik giver dig mulighed for at blive selvstændig med lav risiko og høj opbakning. Du får adgang til en stærk brandplatform, professionel sparring og et netværk af andre franchisetagere, samtidig med at du bevarer friheden til at sætte dit eget præg på butikken. Kvik stiller eksperter inden for marketing, økonomi og drift til rådighed, så du kan fokusere på det, du er bedst til: at drive en god forretning og skabe tilfredse kunder. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Brit Sømose på e-mail bs@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S 

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Brit Sømose

Brit Sømose

People Relations Manager

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Aktuelle stillinger

Se vores aktuelle stillinger her. Vi har aktuelle stillinger indenfor forskellige brancher og på flere organisatoriske niveauer.

Rul til toppen