Betterpeople Logo Main Med Payoff RGB Aflangt Transparant

Teknisk designer, SKIOLD A/S

Er du teknisk designer og trives med Autodesk Inventor som dit primære værktøj? Som teknisk designer hos SKIOLD får du en central rolle med ansvar for teknisk dokumentation og tegninger i tæt samarbejde med salg og projektledelse – med fokus på kvalitet, struktur og gennemarbejdede løsninger.

betterpeople A/S søger på vegne af SKIOLD A/S en teknisk designer  

SKIOLD GROUP  

Siden 1877 har SKIOLD specialiseret sig i udvikling, produktion og installation af komplette svinestalde, fodermøller til dyrefoder samt skræddersyede løsninger til korn- og frøhåndtering, der sikrer optimal kvalitet og minimerer spild. Hovedkontoret ligger i Sæby, mens virksomheden har datterselskaber i seks lande og beskæftiger over 600 medarbejdere. Denne stilling er baseret på virksomhedens kontor i Ikast.  

SKIOLDS maskiner anvendes globalt af foder- og frøproducenter, og inden for foderproduktion leveres komplette, kundetilpassede fabrikker, der hjælper landmænd med at optimere ressourcer og sikre sundhed hos svin, kvæg og fjerkræ. Med moderne staldløsninger til svin og fjerkræ, herunder LANDMECO-produkter, er SKIOLD en erfaren leverandør af funktionelle og rentable systemer. 

Omhu, troværdighed og godt håndværk er grundlæggende værdier hos SKIOLD, som har fokus på langvarige samarbejder, bæredygtighed, effektiv ressourceudnyttelse samt høj dyresundhed og fødevaresikkerhed. 

En rolle hvor teknik og samarbejde mødes 

Som teknisk designer hos SKIOLD bliver du en del af afdelingen Internal Execution og får en central rolle i den tekniske understøttelse af både tilbud og projekter. Stillingen er nyoprettet og giver dig derfor mulighed for at være med til at præge både opgaver, struktur og arbejdsgange i afdelingen fra start. 

Du arbejder med teknisk dokumentation og tegninger i Autodesk Inventor og indgår i et miljø, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Rollen har en bred kontaktflade og indebærer et tæt samarbejde med både salg og projektledelse, hvor du bidrager med tekniske input og løsninger, der sikrer et solidt og gennemarbejdet grundlag fra den indledende dialog til den færdige løsning. 

Dine opgaver omfatter blandt andet udarbejdelse af layout og styklister, som bruges som grundlag for prissætning og præsentation over for kunder, samt detailtegning som grundlag for produktion og indkøb. Derudover arbejder du løbende med tekniske tilretninger, optimeringer og dokumentationsopgaver, så løsningerne altid lever op til SKIOLDS krav om kvalitet og funktionalitet. 

Struktureret og teknisk stærk  

Vi forestiller os en struktureret og teknisk stærk designer med solid forståelse for teknisk dokumentation og konstruktion. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket i en hverdag med mange parallelle opgaver. Rollen kræver solid og dokumenteret erfaring med Autodesk Inventor, gode IT-kundskaber samt evnen til at omsætte tekniske input og behov til gennemarbejdede løsninger i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. 

Som person er du serviceminded og imødekommende med en positiv indstilling og en professionel, løsningsorienteret tilgang til dine opgaver. Du har høj arbejdsmoral, trives i et uformelt miljø og bidrager aktivt til et godt samarbejde og et stærkt fælles resultat. 

Et arbejdsliv med faglig stolthed, frihed og fællesskab  

Hos SKIOLD bliver du en del af en international vækstvirksomhed med stærke værdier, et solidt fagligt fundament og korte beslutningsveje. Kulturen er præget af samarbejde, videndeling og gensidig respekt, hvor faglig stolthed og ansvar er centrale elementer i hverdagen. Her er der plads til initiativ, dialog og fremdrift - både individuelt og i samarbejde med engagerede kolleger - med det fælles mål at skabe værdi for kunderne og understøtte virksomhedens position som en troværdig og innovativ aktør i branchen 

Der er fokus på frihed under ansvar og fleksible rammer, hvor kvaliteten i opgaveløsningen vægtes højt. SKIOLD tilbyder gode karrieremuligheder og et arbejdsmiljø, hvor faglig og personlig udvikling går hånd i hånd med virksomhedens fortsatte vækst. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Brit Sømose på e-mail bs@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S 

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Brit Sømose

Brit Sømose

People Relations Manager

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Aktuelle stillinger

Se vores aktuelle stillinger her. Vi har aktuelle stillinger indenfor forskellige brancher og på flere organisatoriske niveauer.

Rul til toppen