Kvik

Franchisetager, Kvik Hjørring

Bliv selvstændig – og vær med til at skabe noget nyt fra starten. Som franchisetager hos Kvik i Hjørring får du en helt særlig mulighed: at stå i spidsen for en nyetablering med stor indflydelse på både lokation, indretning og opbygning af din egen butik. Du bliver en del af et stærkt internationalt brand med dansk design i centrum – og får friheden som selvstændig kombineret med sikkerheden i et gennemprøvet koncept.

betterpeople A/S søger på vegne af Kvik A/S en franchisetager 

Kvik A/S 

Kvik er en international franchisekæde med over 180 butikker i 13 lande og tilbyder løsninger inden for køkken, bad, garderobe samt møbler til dining og living. Hovedkontor, produktion og lager ligger i Vildbjerg, mens et administrativt kontor er placeret i Aarhus-området. 

Siden 2005 har Kvik været en del af den svenske Ballingslöv-koncern, som også ejer JKE Design og Multiform. Kvik bygger på fire kerneværdier: innovation, enkelhed, gennemsigtighed og æstetik – med bæredygtighed som en integreret del af fundamentet. 

En ny start i Hjørring – med stor indflydelse 

Kvik i Hjørring står over for en ny spændende fase, hvor der skal skabes en endnu stærkere tilstedeværelse i området. Det giver dig en unik mulighed for at være med fra starten og sætte dit præg på både lokation og indretning af butikken. 

Du overtager ikke blot en butik – du er med til at definere den. Samtidig får du opbakning fra Kvik i form af en attraktiv opstartsmodel og omfattende support inden for blandt andet marketing, økonomi, drift og ledelse. 

En unik mulighed for at skabe din egen forretning 

Som franchisetager bliver du ansvarlig for at opbygge og drive din egen butik i Hjørring. Du får ansvaret for salg, kundeoplevelser, markedsføring, personale, økonomi og den daglige drift. 

Du følger kunderne fra idé til færdigt projekt og skaber relationer, der fører til både tilfredse kunder og en solid forretning. Samtidig får du adgang til Kviks systemer, værktøjer og løbende sparring, så du står stærkt i opbygningen af din forretning. 

Dit drive gør forskellen 

Vi søger en franchisetager med ledelseserfaring og en stærk motivation for at skabe og udvikle sin egen forretning. Du har en sund økonomi og mulighed for at stille med egenkapital. 

Du er købmand i din tilgang, har et stærkt salgsgen og trives med ansvar. Erfaring fra detailhandel, håndværk eller som selvstændig er en fordel – men det vigtigste er din energi, dit engagement og din evne til at skabe resultater. 

Som person er du tillidsvækkende, handlekraftig og god til at opbygge relationer. Du motiveres af frihed, ansvar og muligheden for at skabe noget selv – og af ambitionen om at få “fod under eget bord”. 

Et selvstændigt liv – med stærk opbakning

Hos Kvik får du det bedste fra to verdener: friheden som selvstændig og styrken fra en etableret organisation. Du får adgang til en stærk brandplatform, et gennemprøvet koncept og et solidt netværk af franchisetagere. 

Samtidig står eksperter inden for marketing, økonomi og drift klar til at støtte dig – så du kan fokusere på at opbygge en sund forretning og skabe gode kundeoplevelser.

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Brit Sømose på e-mail bs@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S 

Spørgsmål til jobbet?

Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.

Brit Sømose

Brit Sømose

People Relations Manager

Du behøver ikke lede - lad os gøre det hele lidt nemmere og opret dig i vores CV-bank

Aktuelle stillinger

Se vores aktuelle stillinger her. Vi har aktuelle stillinger indenfor forskellige brancher og på flere organisatoriske niveauer.

Rul til toppen